En lille musling har dramatisk ændret store dele af Gudenåesystemet.

Fra grønsuppe til klart vand!

På få år har vandremuslingen etableret sig, og ædt godt af algerne. Det tidlige uklare og algefyldte vand er i dag historie.

Gudenå er i dag en klarvandet å. Tange sø er klarvandet!

Ændringerne har og vil få betydning for fisk fauna og ikke mindst vores fiskeri. Om det så er godt eller skidt må tiden vise!

Der var en gang...

Steen Ulnits skriver i '96: “Tange Sø fungerer idag som vandreservoir for værket - og som storstilet algeproducent og vandvarmer. Søen sørger for, at Gudenåen nedstrøms Tangeværket i hele sommerhalvåret er grumset af alger fra søen - alger, som i sidste ende havner ude i Kattegat, hvor vi i den forgangne sommer har oplevet store iltsvind”.

Selv har jeg i diverse fangstrapporter på www.brakvand.dk nævnt problemet med algerne.

De senere år har jeg tæt fulgt udviklingen, og allererede i '98 kunne jeg skrive følgende: “Må sige, at Gudenåvandet var flot, klart og, at der var store mængder sværmende vårfluer og nogle enkelte majfluer.”

Eller lidt senere: “Utroligt som en lille musling, der har evner og appetit til at filtrere Gudenåvandet for alger, på få år kan ændre faunaen. Det før så algefyldte Gudenåvand er i dag spritklart store dele af året. Stort set overalt kan man se bunden og nyde synet at de mange bundfaste vandplanter, som også hjælper godt med til at forbedre vandkvaliteten”.

Insektfaunaen er blevet langt mere artrig, selv langt nede i Tange Sø har bundplanterne fået fat, og de før så artsrige dansemyg, har nu fået selskab af forskellige arter døgnfluer og vårfluer.

Eneste ulempe er, at den store mængde vandplanter får vandstanden til at stige til ulempe for nogle af grundejerne. De vil have sø og det har de fået!

Som det fremgår har vandremuslingen etableret sig med lynets hast.

Den fandtes oprindeligt i søerne i det sydøstlige Rusland, men er i dag spredt til Nordamerika, de Britiske Øer, Italien, Spanien, Sverige og Danmark.

I Danmark møder vi den første gang i 1843, og den har bredt sig over store dele af Sjælland i årene derefter.

I Jylland findes den første gang i Jelssøerne omkring midten af 1980'erne, mens den fra 1990'erne er fundet i Fårup Sø, hvor det nu estimeres, at findes langt over en milliard individer. Siden har vandremuslingen også bredt sig i Gudenå-systemet.
På Sjælland findes den nu i blandt andet Bastrup Sø og Furesøen.

Muslingen foretrækker ferskvand, men findes også i brakvand, helst ret stille vand.

Vandremuslingen formerer sig hastigt ved, at voksne individer gyder sæd og æg, som så møder hinanden i befrugtningen. Larverne kan svømme rundt i få uger, hvorpå de finder et sted at fæstne sig.

Vandremuslingen er cirka 30-40 mm i længden. Dens skal er næsten trekantet og typisk hvid- og brunstribet.

Invasiv og ikke altid velkommen

Vandremuslingen opfattes i Danmark og andre lande som et skadedyr. Det skyldes, at den fortrænger eller helt udrydder andre muslinger som dammuslingen og malermuslingen ved dels at sætte sig fast oven på disse og blokere for deres fødeindtagelse, dels ved at tage den føde, som disse arter lever af. Også andre dyr, såvel hvirvelløse dyr som visse fiskearter, lider under vandremuslingens indtog pga. mindre tilgængelige fødemængder.

Endelig spiser de ikke de giftige blågrønalger, der kan være skadelige for mennesker og husdyr.

Klar vand og flere vandplanter

Først i år (2011) har jeg observeret vandstjerne og andre lyskrævende vandplanter nede i Tange Sø. For få år siden var der her en sigt på ganske få centimeter og absolut ingen bundfaste vandplanter men stort set kun alger.

Også i Bredningen og længere ude i Randers Fjord nyder de mere lyskrævende vandplanter godt af de færre alger!

Fordele og ulemper set med fluefiskerøjne

Hvis vandremuslingen kan holdes så meget i skak, og at det ikke går væsentlig ud over bestandene af de fisk der udgør fødegrundlaget for vores rovfisk, primært gedden og aborren, vil det mere klare vand, og den langt mere kraftige og artrige vegetation, med langt større insektrigdom, være positivt.

Ingen tvivl om at rovfisk som gedde og aborre får bedre jagtbetingelser og et langt større område, hvor de kan opholde sig det meste af året. Kort sagt skulle der blive plads til flere fisk!

Det bliver spændende at følge udviklingen og også om hvordan det eksempelvis går for bestanden af sandart, som helt tydeligt er gået tilbage de senere år.

Gedderne i vores dybe søer som Glenstrup og Fussing har på mange måder en anden adfærd end den vi kender fra mosen, de langsomme åer og de fladvandede søer.

Vanddybden, den varierende temperatur og fødefiskenes adfærd betyder, at gedderne vælger at opholde sig forskellige steder alt efter årstider, vind og vejr.

I vintermånederne vælger gedderne det lidt dybere vand, hvor temperaturen er bekvem, og hvor der også er rigeligt med føde. Alt efter hvor koldt det, er finder vi gedderne på dybder fra 4 - 15 meter vand.

Når gydningen i marts, april og maj nærmer sig søger gedderne ind på det lavere vand gerne i nærheden af rørskoven, som foretrækkes til gydningen.

Som følge af det køligere vand falder gydeperioden senere her end i mosen og den lavvandet sø, som alt andet lige varmes hurtigere op af forårssolen.

Under fiskeriet i maj, inden gydningen for alvor er kommet igang, træffer man ofte mindre flokke af hanner, der tilsyneladende venter på, at de noget større hunner indfinder sig.

Efter gydningen har både hunnerne og hannerne en god appetit og   mange geddemaver fyldes her af skaller, der umiddelbart efter geddernes leg, gyder de stort set samme steder tæt under land og i rørskoven.

Hen i juni, når forplantningsaktiviterne i rørskoven er overstået, fortrækker gedderne typisk til rangegrødens udkantsområder på typisk 2 - 4 meter vand.

Hele sommeren kan man dog opleve at gedderne tager æde- og eller fordøjelses vandringer ind gennem rankegrøden til det grødefri område, der typisk findes fra søbredden og nogle meter ud til det tætte grødebælte.

I denne zone tæt på land har jeg også i sommermånedernes tit kunne finde gedder, der tilsyneladende er mest interesseret i at blive varmet lidt op måske for at få sat gang i fordøjelsen - måske af andre årsager?

Under alle omstændigheder er det som fluefisker utroligt spændende at jagte gedder i knæhøjt vand.