Alle der fisker efter gedder i den nedre del af Gudenåen og Dronningbrog Bredning, ved at bl.a. vandstanden, har stor indflydelse på bidelysten og dermed fiskeheldet.
Hugperioder
Gedderne har uden tvivl hugperioder. Mine erfaringer og teorien tyder på vandstanden, altså tidevandet har stor indflydelse på geddernes bidelyst!
Under indflydelse af tidevandet
Randers Fjord og den nedre del af Gudenåen (faktisk op opstrøms Stevnstrup 8 kilometer fra Randers Bro), er mere eller mindre påvirket af tidevandet. I Nørreåen har jeg fx. flere gange oplevet, at drive op til en kilometer opstrøms Fladbro som følge af kraftigt stigende vand!
Efter en lille time er "vandtrykket" taget af og vandet er igen begyndt at løbe den rigtige vej - mod Randers Fjord og havet i fuld fart!
Hvad er tidevandet
Tidevand forekommer ved kysterne, således er der højvande med tolv en halv times interval.
Det er månen og solen der trækker i jorden og dermed vandet via tyngdekraften. Dette bevirker at havenes vandmasser trækkes i retning af månen og solen. Det resulterer i tidevand. Derudover kan kraftig vind flytte rundt på vandmasserne og derved påvirke tidevandet og vandstanden.
Bidetid
I modsætning til tidevandet, der på alle måder er dokumenteret, er der ikke meget videnskabeligt om geddernes bidelyst, der som bekendt kan være næsten uberegnelig.
Er der stor forskel på høj- og lavvande, er der over en længere periode en kraftig strøm. Modsat vil forhold (Sol, måne og vind), der betyder en lille forskel på høj og lavvandstand, give langt mere roligt vand og mindre strøm.
Når forskellen mellem høj- og lavvande er lille er der logisk nok mindre strøm. Min erfaring er, at gedderne her har en længere bideperiode!
Årsagen kan være den logiske, at kraftig strøm "presser" gedder i strømlæ - at de "trykker sig på bunden" eller helt inde i rørskoven.
Stor forskel på høj og lavvande
Under ekstreme forhold kan der være mere end en meters forskel på høj og lav vandstand.
Strømhastigheden er høj ved både faldende og stigende vand og hugperioderne er korte!
Vinden
Udover at en kraftig vedvarende vind kan presse vandet op i Østersøen (vind fra vest), kan en længerevarende østlig vind presse vandet ud af Kattegat.
Lægger vinden sig eller skifter vindretningen pludseligt, vil det give en højere vandstand.
Du skal ikke have fisket gedder længe, før du bemærker, at der er perioder, hvor gedden er aktiv - de såkaldte hugperioder.
Hugperioder er kendt fra alle geddevande. Jeg skal ikke her prøve at forklare hvorfor gedderne i vand, der ikke er påvirket at tidevandet tilsyneladende kommer i hugget på samme tidspunkt. Om det så sker morgen, efter frokost eller sidst på eftermiddagen, kan jeg ikke forklare.
Men modsat vores søer og moser, er Gudenåen ved Randers og derved også geddernes hugperioder, et godt stykke opstrøms i Nørreåen og Stevsntrup, også påvirket af tidevandet.
Når forskellen mellem høj- og lavvandet er lille er der mindre strøm. Min erfaring er at gedderne her har en længere bidepriode! Årsagen kan være den logiske, at kraftig strøm "presser" gedder i strømlæ - at de "trykker sig på bunden" eller helt inde i rørskoven.
Stor forskel på høj og lavvandet. Under ekstreme forhold kan der være mere end en meters forskel på høj og lav vandstand. Strømhastigheden er høj ved både faldende og stigende vand og hugperioderne er korte!
Vandet er vendt og strømhastigheden nedsat. Gedderne er mere tilbøjelige til at jage føde og dermed vores fluer.
Skal du ud?
Tidevand ved Randers
